Lønstatistik · DISCO 2310

Løn inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter

En lønmodtager inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter i Danmark tjener typisk 55.929 kr. om måneden – en stigning på +3,5 % i forhold til 2024.

25 % tjener under
47.969 kr.
Median
55.929 kr.
25 % tjener over
63.477 kr.
Gennemsnit
57.221 kr.
Pr. måned inkl. pension
Timeløn
431,90 kr.
Pr. præsteret time
Udvikling
+3,5 %
Fra 2024 til 2025
Fuldtidsansatte
28.199
I lønstatistikken

Kilde: Danmarks Statistik, LONS20 (2025). Månedsløn er før skat og inkl. pension.

Det korte svar

Hvad tjener en lønmodtager inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter?

Gennemsnitsløn

En lønmodtager inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter tjener i gennemsnit 57.221 kr. om måneden, og medianen er 55.929 kr.

Lønspænd

Halvdelen af alle lønmodtagere inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter tjener mellem 47.969 kr. og 63.477 kr. om måneden.

Sektor

Højest løn i den private sektor (57.405 kr.), lavest i staten (57.219 kr.) – en forskel på 0,3 %.

Køn

Mænd tjener i gennemsnit 7,2 % mere end kvinder i dette erhverv.

Løn fordelt på sektor

2025

Gennemsnitlig månedsløn inkl. pension. Procenten viser forskellen til alle sektorer. Sektorer uden tal har for få ansatte i erhvervet.

  • Alle sektorer 57.221 kr.
  • Privat sektor 57.405 kr. +0,3 %
  • Staten 57.219 kr. 0,0 %

Lønudvikling 2013–2025

+20,7 % samlet

Gennemsnitlig månedsløn inkl. pension for hvert år. Beløbene er ikke korrigeret for inflation.

Hvad består lønnen af?

Månedslønnen er mere end grundlønnen. Sådan fordeler den gennemsnitlige løn sig på de dele, Danmarks Statistik måler.

  • BasislønGrundløn og faste tillæg 84,7 % 48.482 kr.
  • PensionArbejdsgiver, arbejdstager og ATP 14,1 % 8.079 kr.
  • GenetillægAften, nat, weekend og helligdage 0,0 % 18 kr.
  • Bonus og uregelmæssige betalingerFx årsbonus og engangstillæg 1,1 % 614 kr.
  • PersonalegoderFx fri bil, telefon og frokost 0,1 % 30 kr.
  • Samlet månedsløn 100 % 57.221 kr.

Overtidsbetaling er ikke med i månedslønnen. Den udgør i gennemsnit 0,01 kr. pr. præsteret time.

Hvad kan du forvente at tjene?

Et pejlemærke ud fra lønspændet. Den faktiske løn afhænger af erfaring, ansvar, sektor og arbejdsplads.

Nedre kvartil

Ny i faget

47.969 kr.

Typisk niveau de første år. Lønnen bør stige mærkbart, efterhånden som du får erfaring.

Median

Erfaren

55.929 kr.

Med nogle års erfaring bør du som minimum ligge her – mere, hvis du har specialkompetencer.

Øvre kvartil

Senior eller specialist

63.477 kr.

Her ligger den bedst lønnede fjerdedel – ofte med ledelses- eller specialistansvar.

Løn fordelt på køn

2025

Gennemsnitlig månedsløn for mænd og kvinder i samme erhverv.

  • Mænd 59.093 kr.
  • Kvinder 55.147 kr.

Mænd tjener i gennemsnit 7,2 % mere end kvinder i dette erhverv. Forskellen kan skyldes forskelle i stillinger, erfaring og sektor – ikke nødvendigvis ulige løn for samme arbejde.

Løn fordelt på region

2025

Lønnen er højest i hovedstadsområdet – men det er bolig og transport typisk også. Tallene gælder alle erhverv samlet.

  • Hele landet 52.846 kr.
  • Hovedstaden 57.773 kr. +9,3 %
  • Sjælland 49.114 kr. -7,1 %
  • Syddanmark 49.835 kr. -5,7 %
  • Midtjylland 50.316 kr. -4,8 %
  • Nordjylland 48.209 kr. -8,8 %

Kilde: Danmarks Statistik, LONS30. Opgørelsen er ikke opdelt på erhverv.

Løn fordelt på alder

2025

Lønnen vokser typisk mest i 20'erne og 30'erne og topper i aldersgruppen 50–54 år. Tallene gælder alle erhverv samlet.

Kilde: Danmarks Statistik, LONS50. Opgørelsen er ikke opdelt på erhverv.

Hvis du mister jobbet

Dagpenge udgør 90 % af din tidligere løn efter AM-bidrag – men højst 22.041 kr. om måneden i 2026.

Dagpenge 22.041 kr. Løn (median) 55.929 kr.

Med en månedsløn på 55.929 kr. dækker dagpengene omkring 39 % af lønnen – du går cirka 33.888 kr. ned om måneden før skat. Det kræver, at du er medlem af en a-kasse.

Skøn for fuldtidsforsikrede. Der er ikke taget højde for dimittendsats, beskæftigelsestillæg eller supplerende dagpenge.

Lønnen inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter i kontekst

Med en gennemsnitlig månedsløn på 57.221 kr. ligger lønnen inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter 8,3 % over gennemsnittet for alle lønmodtagere i Danmark (52.846 kr.). Det giver en placering som nr. 118 af 378 erhverv.

Halvdelen af alle lønmodtagere inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter i Danmark tjener mellem 47.969 kr. (nedre kvartil) og 63.477 kr. (øvre kvartil) om måneden – et spænd på 15.509 kr. Spændet afspejler forskelle i erfaring, ansvar, specialisering, sektor og geografi.

Er du ny i jobbet, ligger du typisk i den nederste del af spændet. Med nogle års erfaring bør du nærme dig medianen på 55.929 kr., og ligger du over 63.477 kr., hører du til de bedst lønnede 25 procent.

Blandt de sektorer, der beskæftiger lønmodtagere inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter, er lønnen højest i den private sektor med 57.405 kr. om måneden i gennemsnit, mens den er lavest i staten med 57.219 kr. Forskellen er 0,3 %.

Husk, at månedslønnen her er inklusive pension. Offentlige arbejdsgivere betaler ofte en højere pensionsprocent end private, mens bonus og andre variable løndele er mere udbredt i det private.

Fra 2013 til 2025 er den gennemsnitlige månedsløn inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter steget fra 47.418 kr. til 57.221 kr. – en samlet ændring på +20,7 %. Det svarer til +1,6 % om året i gennemsnit.

Det seneste år er lønnen ændret med +3,5 %. Tallene er ikke korrigeret for inflation, så reallønnen har udviklet sig mindre – især i årene med høj inflation omkring 2022.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad tjener en lønmodtager inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter i gennemsnit?

En lønmodtager inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter tjener i gennemsnit 57.221 kr. om måneden (2025). Det er den samlede løn inklusive pension, tillæg, bonus og personalegoder – før skat.

Hvad er medianlønnen inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter?

Medianlønnen er 55.929 kr. om måneden. Halvdelen tjener mere, og halvdelen tjener mindre. Medianen påvirkes ikke af enkelte meget høje lønninger og er derfor ofte et bedre bud på en typisk løn end gennemsnittet.

Hvad er lønspændet inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter?

De 25 procent lavest lønnede tjener under 47.969 kr. om måneden, og de 25 procent bedst lønnede tjener over 63.477 kr.

Hvad er timelønnen inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter?

Fortjenesten pr. præsteret time er 431,90 kr. i gennemsnit. Præsterede timer er de timer, der faktisk arbejdes – ferie, sygdom og helligdage tæller ikke med. Derfor er timelønnen højere, end hvis man deler månedslønnen med 160,33 timer.

Stiger lønnen inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter?

Fra 2024 til 2025 er den gennemsnitlige månedsløn ændret med +3,5 %. Se grafen over lønudviklingen for hele perioden.

Er der forskel på mænds og kvinders løn inden for undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter?

Mænd tjener i gennemsnit 7,2 % mere end kvinder i dette erhverv. Forskellen kan skyldes forskelle i stillinger, erfaring, arbejdstid og sektor – ikke nødvendigvis ulige løn for samme arbejde.

Er lønnen brutto eller netto?

Alle beløb er brutto, altså før AM-bidrag og skat. Beløbene er inklusive pensionsbidrag fra både arbejdsgiver og lønmodtager. Det beløb, du får udbetalt, er derfor mindre.

Hvor kommer tallene fra?

Tallene kommer fra Danmarks Statistiks lønstatistik, tabel LONS20 (løn efter arbejdsfunktion), LONS30 (område) og LONS50 (alder). Statistikken dækker lønmodtagere i hele landet og opdateres én gang om året. Selvstændige er ikke med.

Hvad betyder DISCO-kode 2310?

DISCO-08 er Danmarks Statistiks klassifikation af arbejdsfunktioner, bygget på den internationale ISCO-08. Kode 2310 har betegnelsen "Undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter".